Ernst Curtius

for nulevende --> | fødested = | dødsdato = | dødssted = | bopæl = | hvilested = | nationalitet = Tysk | beskæftigelse = | politik = | religion = | forældre = | ægtefælle = | partner = | partnertype = | børn = | kendtfor = | hæder = | hjemmeside = | signatur = }}

Ernst Curtius (født 2. september 1814 i Lübeck, død 11. juli 1896 i Berlin) var en tysk arkæolog og historiker, bror til Georg Curtius og farfar til Ernst Robert Curtius.

Curtius var 1844-49 ekstraordinær professor i Berlin og opdrager for den senere kejser Friedrich III, 1856-68 professor i Göttingen og fra 1868 igen professor i Berlin og tillige direktør for antiksamlingen. Sin indflydelse ved hoffet benyttede Curtius til at foranledige udgravningerne i Olympia, som førte til så glimrende resultater. Curtius' vigtigste arbejder er: ''Die Akropolis von Athen'' (1844), ''Stadtgeschichte von Athen'' (1891); ''Naxos'' (1846), ''Die Ionier'' (1855), ''Beiträge zur Geschichte und Topographie Kleinasiens'' (1872), ''Ephesos'' (1874); ''Olympia'' (1852), ''Die Ausgrabungen zu Olympia'' (udgivet sammen med Adler og Hirschfeld, 1877-81, 5 bind); endelig de to hovedværker: ''Peloponnesos'' (1851-52, 2 bind), en alsidig fremstilling af halvøens historie, sagn og mindesmærker, og den formfuldendte ''Griechische Geschichte'' (1857-61, 3 bind; 6. oplag 1887-88); en del mindre skrifter udgør ''Gesammelte Abhandlungen'' (2 bind, 1893-94). Curtius' talrige festtaler er samlede under titlerne ''Altertum und Gegenwart'' (1. bind, 1875, 4. oplag 1892; 2. bind, 1882) og ''Unter drei Kaisern'' (1889; 2. oplag 1895). Fra Wikipedia